Hvorfor hedder skibet Alotria?

Så vidt jeg ved er skibet opkaldt efter værtshuset Allotria, som er gået over i historien fordi det blev besat, men var tomt da politiet stormede det. Når Alotria kun har et "l" i navnet, er det efter sigende fordi ham der malede navnet første gang i en halvbrandert stavede forkert.

Hvad betyder Allotria?

Wikipedia giver følgende resultat: allotria is a genus of moths of the erebidae family.
Dvs. møl, så jeg valgte at søge lidt videre. I den store danske encyklopædi fandt jeg følgende:
allotria, (gr., af allos anden), biting; uvedkommende sysler.
Konklusionen må derfor være at skæbnen, og ikke rigelige mængder øl spillede et pus da Alotria blev navngivet. Det var meningen at skibet skulle døbes Alotria med et ”l”.

Hvad betyder Alotria?

Efter en del søgen er jeg nået frem til at det ikke har nogen betydning. Det er ikke alle der kan acceptere det svar, så derfor satte jeg mig for at finde frem til en. Here goes:
Alotria er sammensat af to ord, Alot og Ria. Tilbage til wikipedia, hvor jeg har fundet følgende definition af Alot:
"Alot is home to an ancestral temple of Shiva, which is more than 5,000 years old. In the Shaiva tradition of Hinduism, Shiva is seen as the Supreme God."
Hvem / hvad den øverste Gud er findes der mange der diskuterer, og jeg vil afholde mig fra at ryge ud af det sidespor, og blot konkludere at det må have noget med guddommelighed, kærlighed og skønhed at gøre.
Sammenfattet og frit oversat til dansk bliver definitionen på Alot: Hjem for kærlighed og skønhed.
En sammenfattet definition af Ria, også fra Wikipedia:
"A ria is a landform. Rias are almost always estuaries. An estuary [….] has a free connection to the open sea. "

Sammenfattet og frit oversat til dansk bliver definitionen på ria en form for land med fri tilknytning til det åbne hav.
Dermed skal man blot sammensætte de to betydninger for at få definitionen på Alotria:

Hjem for kærlighed og skønhed, med fri tilknytning til det åbne hav.